Investeringsmulighed i det attraktive Skibhuskvarter i Odense C
Ejendommen
Tolderlundsvej 30 er en velbeliggende boligejendom i det attraktive Skibhuskvarter i Odense C, tæt på både Odense Havn, centrum og det populære byliv omkring Skibhusvej.
Ejendommen er opført i klassisk rødstensarkitektur fra 1939/1940 og omfatter i alt 510 m2 boligareal fordelt på fem ejerlejligheder. Ejendommen fremstår med en attraktiv boligstruktur og rummer gode muligheder for en investor, der ønsker en centralt beliggende boligudlejningsejendom med et interessant udviklingspotentiale.
En særlig kvalitet ved ejendommen er de gode parkeringsforhold. I gården findes 8 garager, hvilket er en attraktiv og relativt sjælden facilitet i denne del af Odense C.
Beliggenheden
Centralt i det attraktive Skibhuskvarter
Ejendommen er beliggende på Tolderlundsvej i det populære Skibhuskvarter, som er kendt for sin kombination af byliv, boligmiljø og nærhed til Odense Havn.
Fra ejendommen er der kort afstand til Skibhusvej, hvor et bredt udvalg af butikker, caféer, restauranter og dagligvareforretninger skaber et levende lokalmiljø. Samtidig er der nem adgang til havneområdet, grønne områder og Odense centrum.
Den centrale placering gør ejendommen attraktiv for både lejere og investorer, og området har gennem de senere år udviklet sig til et eftertragtet boligområde med stor efterspørgsel.
Ejendommens stand og udviklingsmuligheder
Ejendommen fremstår generelt særdeles velholdt. Boligerne er overordnet i god stand, og særligt 2. salen fremstår attraktiv med renoverede lejligheder, altaner og en flot udsigt over Odense Havn.
Ejendommens ejer har desuden netop gennemført væsentlige investeringer i ejendommen. Der er etableret nyt dæk ved garagerne i gården, ligesom parkeringskælderen er blevet renoveret. De samlede arbejder repræsenterer en investering på mere end 1 mio. kr.
Med de senest gennemførte arbejder fremstår ejendommen således i en rigtig god vedligeholdelsesmæssig stand, uden umiddelbart behov for større investeringer på disse dele af ejendommen.
Enkelte af lejlighederne er dog af ældre dato, og en kommende ejer må derfor påregne, at der over tid kan være behov for modernisering og renovering af enkelte lejemål. Dette giver samtidig mulighed for løbende at løfte boligerne til et mere tidssvarende niveau i takt med eksempelvis genudlejning.
Nøgletal
Økonomi
Bestil Prospekt
Hent materiale på denne ejendom









