Det gamle Langeskov Kro – markant erhvervsejendom med mange anvendelsesmuligheder
Odensevej 16, tidligere kendt som Langeskov Kro, er en markant og velkendt ejendom med en central placering i Langeskov. Sammen med naboejendommen på Odensevej 14 udbydes begge ejendomme samlet på én matrikel, hvilket giver en køber en række spændende anvendelses- og udviklingsmuligheder.
Ejendommen benyttes i dag som medarbejderhotel for blandt andet virksomheder med tilknytning til Lindø og øvrige erhvervsvirksomheder i området. Indretningen er særdeles velegnet til dette formål og omfatter i alt 15 værelser fordelt på bygningen. På 1. sal findes otte værelser med tilhørende fælleskøkkener, mens stueplan rummer yderligere to værelser samt en selvstændig lejlighed med fem værelser og to køkkener. Hertil kommer restaurant, fælles opholdsarealer samt et afskærmet område bag ejendommen, der kan bruges til parkering mm..
Bag ejendommen findes desuden et aflukket parkeringsområde med gode parkeringsforhold. Ejendommen fremstår generelt pæn og velholdt, om end der må forventes almindelig løbende vedligeholdelse og modernisering enkelte steder. For en investor kan der samtidig være en interessant mulighed i, at den nuværende lejer eventuelt ønsker at fortsætte lejemålet i en nærmere aftalt periode efter en overtagelse.
Som en del af handlen medfølger Odensevej 14, der består af en bolig på knap 200 m2 beliggende på en 541 m2 stor grund. Ejendommen vurderes at kræve en gennemgribende renovering eller alternativ nedrivning, men rummer et interessant udviklingspotentiale. For den rette køber kan grunden være oplagt til et nyt projekt eller en fremtidig bebyggelse, naturligvis afhængigt af købers planer og de nødvendige myndighedsgodkendelser.
Beliggenheden
Ejendommen har en synlig og central placering på hovedgaden i Langeskov med kort afstand til hverdagens faciliteter og den overordnede infrastruktur. Byen tilbyder gode indkøbsmuligheder, herunder SuperBrugsen, Netto, Coop 365, bager og Langeskov Centret.
Den fynske motorvej ligger få minutter fra ejendommen og giver hurtig forbindelse til resten af landet. Odense centrum nås på ca. 15 minutter i bil, mens Nyborg ligger ca. 10 km mod øst. Langeskov Station sikrer desuden gode forbindelser med offentlig transport.
Den centrale placering og nærheden til Lindø Industripark samt områdets mange virksomheder understøtter ejendommens nuværende anvendelse som medarbejderhotel og giver samtidig gode muligheder for alternativ anvendelse.
Muligheder
Ejendommen rummer et stort anvendelsespotentiale. Den nuværende drift som medarbejderhotel kan videreføres, men de mange værelser, fællesfaciliteterne og den centrale beliggenhed gør den velegnet til en række andre formål.
Ejendommen kan blandt andet anvendes som kro eller pensionat, botilbud, bofællesskab, kursus- eller uddannelsescenter samt andre bolig- og erhvervsrelaterede aktiviteter. Restaurantlokalerne giver desuden mulighed for at genetablere serveringsvirksomhed.
Den tilhørende ejendom på Odensevej 14 styrker investeringscasen og giver mulighed for fremtidig udvikling. Samlet er der tale om en fleksibel ejendom med attraktiv beliggenhed og et betydeligt udviklingspotentiale, der henvender sig til både investorer, operatører og udviklere.
Nøgletal
Økonomi
Bestil Prospekt
Hent materiale på denne ejendom
















