Vi søger en ambitiøs Sagskoordinator hos Sixten & Partners
Vil du have en hverdag, hvor tillid, ordentlighed og frihed under ansvar er fundamentet?
Hos Sixten & Partners søger vi en erfaren og selvstændig sagskoordinator – eller kontoransvarlig – der ønsker en tryg og fleksibel arbejdsplads, hvor du er tæt på beslutningerne og betyder noget fra dag ét.
Vi er et lille, engageret erhvervsmæglerfirma i Odense med fokus på salg, vurdering og udlejning af erhvervsejendomme på Fyn. Hos os bliver du ikke én blandt mange – du bliver en vigtig del af maskinrummet.
Tiltrædelse: Hurtigst muligt | Deltid eller fuldtid
Hvad indebærer jobbet?
Du bliver den person, der holder styr på trådene i vores daglige forretning – både internt og eksternt. Dine opgaver bliver bl.a.:
- Koordinering af sager og kontakt til kunder, advokater og mæglere
- Udarbejdelse af salgs- og udlejningsmateriale (vi arbejder bl.a. i Canva og InDesign)
- Strukturering og kvalitetssikring af dokumenter og sagsgange
- Let bogføring, fakturering og opfølgning i samarbejde med revisor
- Udarbejdelse af udkast til lejekontrakter og købsaftaler
- Ansvar for daglig drift af kontoret og praktiske opgaver
- Support og sparring med vores mæglere i et lille, uformelt team
Vi tilbyder:
- En tryg, ordentlig og fleksibel arbejdsplads med respekt for balancen mellem arbejde og fritid
- Stor frihed under ansvar – og mulighed for at præge din egen rolle
- Nye, lyse lokaler i Odense M og en uformel atmosfære
- Løbende sparring og udvikling – vi investerer i dig, når du investerer i os
- Løn efter kvalifikationer og mulighed for fleksibel arbejdstid (deltid/fuldtid)
Hvem er du?
Du har erfaring fra ejendomsbranchen – som koordinator eller fra en mæglerkæde. Det er et stort plus, hvis du kender C&B-systemet, men det er ikke et krav – vi sørger for oplæring og relevant kursus, så du kommer godt ind i den erhvervsmæglervendte del af jobbet.
Vi leder efter dig, der:
- Har struktur, overblik og arbejder selvstændigt
- Kan formulere dig præcist og har flair for sprog og præsentation
- Er vant til at arbejde med Office-pakken – især Word, Excel og gerne lidt PowerPoint
- Har forståelse for deadlines, sagsgange og god kundeservice
- Bringer godt humør og engagement med på arbejde
Lyder det som noget for dig?
Send din ansøgning til bk@sixtenpartners.dk hurtigst muligt. Vi afholder jobsamtaler løbende.
For spørgsmål om stillingen, kontakt Brian Køhl på: Tlf.: 25621240 eller e-mail: bk@sixtenpartners.dk
Vi glæder os til at få dig med på rejsen